Har du lyst til at være en del af en moderne advokatvirksomhed beliggende i centrum af København?

 

Vi søger en advokatsekretær med erfaring og lyst til at arbejde med inkasso.

Vores inkassoafdeling betjener vores mange kunder inden for det almindelige erhvervsliv samt særligt ejendoms- og energiforsyningsbranchen.

Arbejdsopgaverne varierer, men vil være centeret om sagsbehandling af inkassosager fra A til Z. Du kommer således til at behandle sagerne fra oprettelsestidspunktet og frem til sagerne har været foretaget i fogedretten, herunder telefoniske retsmøder i fogedretterne, udenretlig og indenretslig inkasso, møder på udsættelser og afregning af sager.

Der er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling.

I det daglige arbejde benyttes et Navision baseret system, hvorfor kendskab hertil vil være en fordel ligesom det også vil være en fordel, hvis du er fortrolig med minretssag.dk.

GALST har kontor i København, hvor vi er 32 medarbejdere. Inkassosagerne behandles i advokatkontorets inkassoafdeling SVEGA Advokatinkasso, som er landsdækkende.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at være kunde og medarbejder hos os. Vi arbejder selvstændigt med sagerne i en uformel atmosfære med høj faglighed og store ambitioner, og du skal, ligesom os, synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Alle medarbejdere er omfattet af vores fælles pensionsordning og sundhedsforsikring, og gennemgår interne og eksterne efteruddannelsesforløb.

Du kan se yderligere informationer om vores inkassoafdeling på vores hjemmeside: www.svega.dk.

Kunne det have interesse for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Jobsamtaler vil blive afviklet løbende. Ansøgning med relevante bilag, der vil blive behandlet fortroligt, skal sendes til Charlotte Holgersen ch@galst.dk. Spørgsmål til stillingen kan ligeledes rettes Louise Schalburg på e-mail ls@galst.dk eller 33 63 74 29.

Vi glæder os til at høre fra dig.