K2 item: Sune Nyvang Blohm

Advokat Sune Blohm har netop vundet en sag om, hvorvidt en udlejer, der over en årrække havde glemt at opkræve markedslejestigning kunne opkræve stigningen, betalt efterfølgende.

I sagen havde udlejer tilbage i 2013 varslet en markedslejestigning i henhold til Erhvervslejelovens § 13. I foråret 2014 fik udlejer medhold i markedslejestigningen. Udlejer – der var repræsenteret af en administrator – glemte herefter at indkode stigningen i huslejeopkrævningssystemet ved en menneskelig fejl, hvorfor alene den tidligere lave leje blev opkrævet.

I foråret 2018 opdagede administrator fejlen, og fremsendte straks en opkrævning til lejer. Lejer nægtede dog at betale, da lejer mente, at markedslejestigningen var fortabt ved passivitet og anførte, at de havde indrettet sig på, at udlejer ikke ønskede at opkræve forhøjelsen.

Advokat Sune Blohm repræsenterede udlejer ved byretten, og han gjorde blandt andet gældende, at udlejers lejeopkrævning ikke kan have givet lejer en berettiget tro på, at kravet var et frafald eller en opgivelse af kravet. Lejer gjorde på den anden side gældende, at en lejer skal kunne stole på de huslejeopkrævninger som de modtager, og at lejer har været i god tro omkring den fejlagtige lejeopkrævning.

I går faldt dommen der gav udlejer fuldt ud medhold. Af dommen fremgår det, at der ud over tidsfaktor skal foreligge ”særlige omstændigheder”, hvis et krav er bortfaldet ved passivitet.

Dommen statuerer derfor, at den obligationsretlige grundsætning om, at ”pengeskyld er bringeskyld” også er gældende ved udlejers manglende opkrævning af huslejestigning.

Ud over selve spørgsmålet omkring huslejestigningen, skulle retten også tage stilling til, om udlejer kunne kræve renter fra de enkelte huslejestigningers forfaldstidspunkter – altså fra hvert af de tidspunkter, hvor udlejer kunne have krævet huslejestigningen opkrævet. Denne post var i sig selv økonomisk stor, og dermed af utrolig stor vigtighed for udlejer.

Da retten allerede havde statueret, at ”huslejestigningsbetaling er bringeskyld”, blev lejer dømt til at betale renter fra hver enkelt forfaldstidspunkt. For en god ordens skyld bemærkes det, at dette selvsagt ikke er gældende for de forfaldstidspunkter der lå mere end 3 år før stævningen blev indleveret til retten.

Udlejer fik derfor fuldt ud medhold i sagen.

Har du spørgsmål om erhvervslejeret, så sidder vi tre dygtige folk i GALST, og arbejder med den slags hver dag. I er velkomne til at kontakte advokaterne Sune Blohm, Christian Steen Laursen eller Kristian Dreyer - så hjælper vi gerne med stort og småt.

Har du spørgsmål til retssagen, er du velkommen til at kontakte advokat Sune Blohm.