K2 item: Kristian Strandberg Ivanov Dreyer

Hører du til blandt de danskere, der har købt kryptovaluta, vil du formentlig være skattepligtig af indtægten herfra, men har omvendt også fradragret ved realiserede tab. Skatterådet har netop truffet afgørelse herom.

Gevinster ved sådanne investeringer er hos personer skattepligtige som personlig indkomst, og tab er fradragsberettiget, men kun som et ligningsmæssigt fradrag. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag. Marginalskatten på gevinster er derfor ca. 53 %, mens tab kun har en fradragsværdi på ca. 28 %. Hos selskaber beskattes spekulationsgevinster og –tab som almindelig selskabsindkomst.

For danskere, der har købt deres bitcoins af flere omgange og som kun sælger en del af disse, har det været uklart, hvorvidt anskaffelsessummen for de solgte skal opgøres som et gennemsnit af anskaffelsessummen for alle de købte, eller om det er anskaffelsessummen for de ældste, der skal bruges, idet de anses for de først solgte (FIFO-princippet). Som vi forstår afgørelsen, vil FIFO-princippet finde anvendelse.

Samtidig vurderer vi også, at der vil være formodning for spekulation i langt de fleste tilfælde, fordi kryptovaluta endnu ikke rigtig har slået igennem som betalingsmiddel, udtaler advokat Kristian Dreyer. Anvendes kryptovaluta som betalingsmiddel, er der ingen beskatning.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Med andre ord skal der betales skat af avancen ved salg af kryptovaluta.

Omvendt kunne Skatterådet bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Afgørelsen har følgende SKM-nummer: SKM2018.104.SR

Begrundelserne er som følger:


Beskatning af avancen

Skatterådet har tidigere truffet afgørelse om, at anskaffelsen af bitcoins er et formuegode, som ikke er omfattet af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5 (SKM2014.226.SR). Bitcoins er efter SKATs opfattelse heller ikke er omfattet af anden særlov om kapitalgevinstbeskatning, hvorfor forholdet i udgangspunktet skal afgøres efter hovedreglen i statsskattelovens § 5. Efter denne bestemmelse er afståelse af egne formuegoder uden for næring indkomstopgørelsen uvedkommende.

Dette udgangspunkt gælder imidlertid ikke tilfælde, hvor erhvervelsen af et formuegode er sket med spekulationshensigt, idet såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hvorvidt køb og salg af kryptovaluta er skattepligtig, må derfor undergives en prøvelse af, om der foreligger skattemæssig spekulation.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Dette udtrykkes i flere domme ved henvisning til sandsynligheden for fortjeneste ved videresalg og den rolle, denne spillede ved erhvervelsen. Se hertil UfR 1960.181 H, UfR 1965.229 H, UfR 1976.362 H, UfR 1976.540 H, UfR 1981.245 H, UfR 1985.308 H, UfR 1985.749 H, UfR 1986.308 H, UfR 1986.639 H, UfR 1986.747 H, og UfR 1988.53 H.

Da det kan være overordentligt vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været.

Således kan anskaffelsen af let omsættelige formuegoder, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration, føre til antagelse af spekulation.

Ved køb af fx guldbarrer eller uindfattede diamanter vil det forhold, at de købte formuegoder som udgangspunkt ikke har en praktisk anvendelsesmulighed eller har samlerværdi, være meget stærke bevisdata for, at anskaffelsen er sket med spekulationshensigt. Sådanne bevisdata vil i udgangspunktet typisk ikke foreligge ved køb af fx sølvbestik og kunstgenstande, da sådanne formuegoder kan have en anvendelsesmulighed. Se hertil Skd. 1984.71.717(ØLR-dom), UfR 1984.433 Ø, TfS 1985, 739 Ø, UfR 1990.526 H, TfS 1992, 457 Ø og UfR 1997.1517 H.

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som fx at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se hertil UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Hvorvidt man har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt, kan der således lægges vægt på sandsynligheden for fortjeneste, objektive omstændigheder, eller omstændighederne efter køb.

Gevinsten skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.


Fradrag for tab

Den skattepligtige indkomst opgøres for personer efter personskattelovens regler, hvorefter den skattepligtige indkomst udgøres af den personlige indkomst og af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 1 og § 2.

Af personskattelovens § 3, stk. 1, fremgår det, at al indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke udgør kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, er personlig indkomst.

Af personskattelovens § 3, stk. 2, fremgår udtømmende, hvad der kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Personskattelovens § 4 angiver udtømmende hvad der anses for kapitalindkomst, og hvad der kan fratrækkes i denne.

Da spekulationstab ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller af personskattelovens § 4, skal et spekulationstab, ligesom andre fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2, eller § 4, fx udgifter til faglige kontingenter, fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Dette skyldes dels, at hvert enkelt spekulationssalg skal opgøres særskilt og dels, at indkomstårets spekulationsgevinster og -tab efter SKATs opfattelse ikke kan opgøres som et virksomhedsresultat. Ligeledes savnes der hjemmel i personskatteloven til at modregne et tab i den personlige indkomst. 

Opgørelsen af fortjeneste eller tab skal beregnes med udgangspunkt i salgsprisen med fradrag af anskaffelsessummen for de i beholdningen på salgstidspunktet først anskaffede kryptovaluta, og som antalsmæssigt svarer til det solgte antal kryptovaluta.